
Polop Marina en skøn plet:
Ca. 50 Km fra Alicante lufthavn finder vi middelalderbyen POLOP Marina,- byen der er smukt beliggende på et bjerg er opført omkring 1500 tallet, typisk fra den tid omkring en kirke og et Castell. Kirken og Castellet er der den dag i dag, men Castellet er kun en rest fra fordums tid, men hvis man bevæger sig op af den såkaldte bodsgang, og beder en stille bøn på vej op, mens man nyder den smukke udsigt, så skulle man få tilgivelse for sine synder, og det er ikke så ringe enda.- på toppen er der nogle få grave, hvor enkelte helte ligger begravet, endelig er der et lille kapel, hvor man kan blive gift både borgeligt, og med præst, hvis man ønsker det.- Forneden for Castellet ligger gaden Castellio, hvor vort hus ligger nr. 6. gaden er smal, og man kan ikke køre bil på den,- 50 meter fra gaden ligger den smukke kirke med parkeringspladser.
Der kommer mange turister til byen bl.a. for at opleve et af torvene, der har 126 rindende vandhaner fra en kilde, der i øvrigt forsyner byen med vand, folk kommer langvejs fra og henter drikkevand på torvet, da vandet i POLOP er drikkeligt direkte fra vandhanerne, hvor man ellers andre steder må købe drikkevand i dunke,hvilket jo nok kan løbe op, hvis man bor fast i landet.
Også Castellet bliver flittigt besøgt, ikke mindst på grund af den fantastiske udsigt helt ud til havet og over byens tage og op til bjergene.
Hele den gamle bydel her er jo spændende, alene på grund af de gamle huse smalle gader, oprindeligt beregnet til æseltransport og ikke nutidens biler.- men der er masser af biler og parkeringspladser til disse.- Biler i Spanien koster jo ca en trediedel af biler i Danmark og grønne afgifter og andet ondt findes ikke, man betaler en vejafgift fra 40 til 100 euro om året, alt efter hvor stor bilen er- Bensinprisen er ca 25% billigere end i DK.
Huset er totalt restaureret i orginal stil, som det så ud da man opførte det i 1500 tallet.
Huset er med 2 forskudte etager og med god plads . 3 soveværelser og 2 stuer. Badeværelse med brus ,- plus utroligt hyggeligt og specielt køkken, se billederne. ca 126 kvm beboelse .Fra altanen er der udsigt over til bjergene og også havudsigt.
Ejendomskatter og andre omkostninger ved at bo i huset er minimale,
kommunen er velstående og har nok sat udgifterne så lavt fordi, man ønsker folk flytter til denne del af kommunen, hvilket også en del gør.
Der er flere små hyggelige spisesteder i byen, bl,a, 2 engelske værtshuse med god mad og underholdning hver fredag og lørdag aften, af forskellig art, priserne er små. en fadøl koster ca. 1 euro. Skal man til stranden er der 5 badestrande inden for 15 minutters kørse, det samme gælder hvis man er til det vilde natteliv.
En perle hvis man er til nostalgi.og hjemlig hygge.